Derfor er en enkel oversættelse ikke nok
En tekst i letlæst sprog er allerede omhyggeligt tilpasset med henblik på forståelighed. Korte sætninger, velkendte ord og en klar rækkefølge hjælper læserne med sikkert at optage information. Når denne tekst overføres til et andet sprog, skal forståeligheden skabes på ny. Den følger ikke automatisk med de enkelte ord over i målsproget.
En sprogligt korrekt oversættelse kan derfor stadig være svær at forstå. Et dansk ord med en kort og velkendt betydning kan på et andet sprog måske kun gengives med et sjældent eller abstrakt udtryk. Sætningsbygning, høflighed og almindelig tiltale varierer også. Det, der lyder direkte på dansk, kan virke uklart eller uvenligt et andet sted.
Målet er derfor dobbelt: Kildetekstens budskab skal bevares, og den nye tekst skal fungere for sine læsere. Godt arbejde måles ikke på nærheden til den danske sætning. Det afgørende er, om mennesker på målsproget forstår den samme information, kan træffe en beslutning og se det næste trin. Især ved myndigheder, sundhed og kontrakter kan en lille uklarhed få umiddelbare konsekvenser.
Tænk letlæst sprog og målsprog sammen
Letlæst sprog følger regler, men reglerne kan ikke overføres ord for ord til alle sprog. Nogle sprog kræver længere verbalformer, andre udelader ofte grundleddet eller udtrykker relationer gennem endelser. En fast dansk sætningslængde er derfor ikke en pålidelig målestok. Forståelighed opstår inden for det enkelte sprogs grammatik og læsevaner.
Velkendte ord er også kulturelt prægede. Begrebet "borgerservice" er almindeligt i Danmark, men har ikke alle steder en præcis ækvivalent. En ordret oversættelse kan betegne et sted, der slet ikke findes i det andet land. Så har teksten brug for en kort forklaring, for eksempel at der er tale om en myndighed, som håndterer adresseændring, id-kort eller andre kommunale forhold.
Oversættere har derfor brug for mere end meget gode sprogkundskaber. De skal forstå letlæst sprog og vide, hvordan målgruppen læser information i sit sproglige miljø. Først denne forbindelse gør velbegrundede beslutninger mulige: Hvilket begreb er kendt, hvilken forklaring hjælper, og hvilken formulering er enkel uden at fordreje budskabet? De skal også kunne se, hvornår noget, der er selvfølgeligt på dansk, skal forklares på målsproget.
Afklar hovedbudskabet før oversættelsen
Før den første sætning oversættes, bør det stå klart, hvad teksten skal opnå. Handler det om en frist, en ansøgning, en sundhedsfaglig forberedelse eller en invitation? Svaret afgør, hvilke oplysninger der er uundværlige. Uden denne klarhed kan der opstå en sprogligt elegant version, hvor det egentlige formål næsten ikke længere kan ses.
Konsekvenser og betingelser er særligt vigtige. Sætningen "Du skal indsende ansøgningen senest den 30. juni" indeholder en handling, en frist og en forpligtelse. Ingen af oplysningerne må forsvinde under forenklingen. Hvis man af frygt for lange sætninger blot skriver "Indsend senest 30. juni", er teksten ganske vist kort, men mindre entydig og afhængigt af sammenhængen ligefrem vildledende.
Et fagligt spørgsmål er nyttigt ved uklare steder. Hvem handler, hvad henviser "dette" til, og gælder udsagnet altid eller kun i et bestemt tilfælde? Sådanne spørgsmål hører ikke først hjemme i slutkontrollen. De forhindrer, at tvetydigheder fra kildeteksten fastholdes på flere sprog eller forstærkes gennem en forhastet fortolkning. En afklaret kilde sparer senere mange indbyrdes forskellige rettelser.
Overfør begreber forståeligt og præcist
Fagbegreber kan ikke undgås generelt. I en afgørelse, behandling eller kontrakt kan et bestemt udtryk være vigtigt, fordi læserne finder det igen på en formular. I så fald bør oversættelsen angive det officielle begreb og straks forklare det. Dermed bevares forbindelsen til dokumentet, mens betydningen bliver tilgængelig.
Et godt eksempel er et ekspeditionsgebyr. Det ville være enkelt kun at tale om omkostninger, men for upræcist, hvis formularen udtrykkeligt bruger "ekspeditionsgebyr". En forståelig version kan forklare: "Ekspeditionsgebyret er penge, du betaler for, at vi behandler din ansøgning." Derefter kan det samme begreb bruges i resten af teksten uden skiftende omskrivninger.
En ordliste kan sikre konsistens i større tilbud. Den bør dog ikke være en samling stive ordpar. Hvert vigtigt udtryk skal have betydning, kontekst og en foretrukken enkel forklaring. Så kan oversættere se, om det samme danske begreb kræver forskellige løsninger i forskellige situationer, eller om et ensartet udtryk skaber orientering. Eksempler fra udgivne tekster gør beslutningerne gennemskuelige i senere oversættelser.
Oversæt sætninger efter betydning, ikke form
Ordret nærhed virker ofte sikker, men fører let til unaturlige sætninger. Det er bedre først at forstå budskabet og derefter udtrykke det i en velkendt form på målsproget. Rækkefølgen må gerne ændres. Det vigtige er, at årsag, handling og resultat forbliver klart forbundet og ikke går tabt mellem ledsætninger.
Lange danske sammensætninger kræver ofte flere ord. "Sygesikringsbevis" kan afhængigt af sproget blive til en formulering som "dokument fra din sygeforsikring". Det er ikke en svaghed ved oversættelsen, men en forståelig løsning. Omvendt bør et kort begreb på målsproget kun vælges, hvis de tiltænkte læsere faktisk kender det.
Pronomener kræver også opmærksomhed. En sætning som "Send det derefter derhen" er kort, men værdiløs uden en sikker reference. Oversættelsen bør tydeligt angive, hvad der sendes, og til hvilket sted. Små gentagelser er relevante i letlæst sprog, når de skaber orientering. De er problematiske, hvis de kun øger tekstmængden. Ved højtlæsning bliver det særligt tydeligt, om en reference reelt er entydig.
Bevar tone, tiltale og respekt
Letlæst sprog skal være tilgængeligt, ikke barnligt. Denne grænse er særligt vigtig ved oversættelse, fordi korte sætninger og enkle ord virker forskelligt i forskellige kulturer. Formindskelsesord, belærende formuleringer eller en overdrevent venlig tone kan nedgøre voksne læsere. Klarhed og respekt skal bevares sammen i hver sprogversion.
Den rette tiltale afhænger af sprog, land og situation. Et direkte "du" kan være naturligt i dansk myndighedsinformation, mens et andet sprog i højere grad udtrykker høflighed gennem verbalformer eller titler. Oversættere bør vælge den almindelige respektfulde form uden at skabe unødvendig afstand. Beslutningen skal være konsekvent inden for det samme tilbud.
Følsomme emner kræver også sproglig dømmekraft. Betegnelser for handicap, sygdom, oprindelse eller familiesituationer bør ikke reducere mennesker til ét kendetegn. Foretrukne selvbetegnelser kan variere mellem sprogfællesskaber. En fagperson fra målkulturen hjælper med at finde respektfulde og samtidig forståelige begreber i stedet for ukritisk at overtage danske konventioner. Feedback fra de berørte mennesker er mere værdifuld end formodninger om deres foretrukne sprog.
Oversæt også struktur og udformning
Forståelighed opstår ikke kun i sætningen. Overskrifter, afsnit, fremhævelser og rækkefølgen af information fører gennem teksten. Hvis en oversættelse bliver længere, kan en oprindeligt luftig side pludselig virke tæt. Derfor skal sprog og udformning kontrolleres samlet. Et tekstfelt, der teknisk passer, garanterer endnu ikke en letlæselig udgivelse.
En overskrift bør også på målsproget varsle, hvad der står i det følgende afsnit. Ordspil eller korte danske etiketter mister ofte denne funktion. En lidt længere, men entydig overskrift kan være den bedre løsning. Det afgørende er, at læserne kan se det søgte afsnit uden først at skulle læse flere afsnit.
Billeder og symboler kræver også opmærksomhed. Et velkendt dansk trafikskilt, en formular eller et brevsymbol er ikke entydigt overalt. Alternative tekster skal formuleres på ny på målsproget og beskrive billedets funktion i den pågældende sammenhæng. Hvis der står tekst i en grafik, må den ikke blive stående som en usynlig rest på kildesproget. Læseretning og linjeskift kan også ændre samspillet mellem billede og forklaring.
Test forståeligheden med målgruppen
Selv erfarne fagpersoner kan ikke fuldstændigt forudsige, hvordan en tekst bliver læst. En test med mennesker fra den tiltænkte målgruppe viser, hvilke ord der er kendte, hvor referencer mangler, og om handlingen forstås. Det handler ikke om personlige præferencer, men om konkrete observationer under læsning og anvendelse af informationen.
En god test stiller åbne spørgsmål. Hvad skal du gøre nu? Hvornår skal du senest handle? Hvor kan du få hjælp? Hvis svaret kun opstår ved at gætte, skal stedet bearbejdes. Spørgsmålet "Er alt klart?" giver derimod ofte kun lidt, fordi mange mennesker svarer ja, selv om de ikke sikkert har forstået enkelte begreber eller sammenhænge.
Ved flersprogede tekster bør testen udføres af mennesker, der bruger målsproget sikkert og kender målgruppens livsvirkelighed. En tilbageoversættelse til dansk kan synliggøre betydningsforskydninger, men erstatter ikke testen. Den viser, hvad der kommer sprogligt tilbage, ikke om den udgivne version er forståelig, respektfuld og handlingsorienteret i hverdagen. Flere korte testrunder giver ofte mere viden end én sen samlet godkendelse.
Bevar kvaliteten pålideligt ved ændringer
Flersproget indhold ændrer sig. Åbningstider, kontaktpersoner, frister og juridiske oplysninger opdateres. Hvis kun den danske tekst tilpasses, opstår der modstridende information. Hver sprogversion kræver derfor en klar status og en forbindelse til den tilhørende kildeversion. Så kan det ses, hvilke oversættelser der skal gennemgås igen efter en ændring.
Ikke alle ændringer kræver en fuldstændig ny oversættelse. Et nyt telefonnummer kan udskiftes målrettet, mens en ændret betingelse for en rettighed kan påvirke hele sammenhængen. Den, der kun udskifter enkelte ord, overser let grammatiske konsekvenser eller gamle henvisninger. Den ansvarlige person bør derfor vurdere, hvor langt den indholdsmæssige ændring rækker ind i teksten.
Automatisk oversættelse kan hjælpe med den første forståelse eller tilbagevendende formuleringer. Ved letlæst sprog bør den dog ikke erstatte en faglig oversættelse eller menneskelig gennemgang. Systemer ser ofte ikke, hvilket begreb målgruppen kender, hvilken myndighedsbetegnelse der skal forklares, eller hvornår en tilsyneladende lille afvigelse ændrer handlingen. Fortroligt personhenførbart indhold må desuden ikke tankeløst overføres til eksterne værktøjer.
Gode oversættelser gør det muligt at handle selvstændigt
En vellykket oversættelse til letlæst sprog er hverken en ordret kopi eller et frit resumé. Den bevarer de afgørende oplysninger og finder en forståelig form til dem på målsproget. Læserne skal ikke kun genkende enkelte sætninger, men forstå sammenhænge og vide, hvad informationen betyder for dem.
Det kræver sproglig kompetence, kendskab til letlæst sprog og et ærligt blik på den enkelte brugssammenhæng. Begreber, tiltale, struktur og udformning skal passe sammen. Test med målgruppen synliggør, om beslutningerne holder. På den måde påstås kvaliteten ikke, men kontrolleres gennem den faktiske brug af teksten.
Den praktiske værdi viser sig dér, hvor mennesker kan handle uden yderligere forklaring: forberede en aftale, udfylde en formular eller overholde en frist. Når hver sprogversion åbner denne adgang, opfylder oversættelsen sit formål. Den gør eksisterende information til et forståeligt tilbud for et nyt sprogfællesskab. Det er målestokken, som sproglig skønhed og formel præcision skal opfylde sammen.